elregning.png

Bornholms El-Nets håndtering af personoplysninger

1. Vores forpligtelse i forbindelse med beskyttelse og behandling af personoplysninger
Med personoplysninger menes i denne politik informationer, der kan bruges til at identificere dig eller din virksomhed f.eks. navn, fødselsdato/cpr nr., e-mail adresse, evt. cvr nr., adresse og telefonnummer. Normalt bearbejdes personoplysninger kun på den måde, der beskrives i denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger, vi forbeholder os dog retten til at bearbejde oplysningerne yderligere i det omfang, som er tilladt eller kræves i henhold til lovgivningen eller som grundlag for en eventuel retslig udredning.

Næste afsnit beskriver, hvordan og hvornår vi indsamler personoplysninger.

2. Tilsigtet anvendelse af personoplysninger
I langt de fleste tilfælde er Bornholms El-Net på forhånd i besiddelse af de oplysninger vi har brug for, til at kunne fakturere dig for de ydelser du køber af Østkraft. Visse tjenester kan dog kræve, at du opgiver yderligere personoplysninger. I disse tilfælde kan de personoplysninger, vi beder om, være nødvendige, for at vi kan levere en bestemt ydelse til dig. Ønsker du eksempelvis et tilgodehavende udbetalt via Nemkonto, er det en forudsætning at vi på forhånd har modtaget og registreret dit CPR-nummer. Vi indsamler og anvender desuden de personoplysninger du selv indtaster på vores selvbetjeningsportal. De oplysninger anvender vi til f.eks. at sende forbrugsopgørelser til dig, kreditvurdere samt sammenholde oplysningerne mod centrale registre, samt markedsføre varer og produkter, som vi tror, kan være af interesse for dig eller kommunikere med dig i forbindelse med andre formål, som fremgår af omstændighederne, eller som vi oplyser dig om, når vi indsamler personoplysningerne.

Hvis du vil vide mere om reglerne for registrering af personoplysninger, henvises til information i Persondataloven.

3. Beskyttelse af personoplysninger
Bornholms El-Net sælger ikke, deler ikke eller på anden vis spreder ikke dine personoplysninger til tredjepart undtagen i overensstemmelse med denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger. Bornholms El-Net kan udlevere eller udveksle dine personoplysninger til andre virksomheder inden for Østkraft koncernen, samt med godkendte samarbejdspartnere der leverer service til Bornholms El-Net. Personoplysningerne kan i enkelte tilfælde formidles til tredjeparter, som for vores regning analyserer eller bearbejder data til brug for eksempelvis sammenholdelse af data mod centrale registre. Personoplysningerne kan desuden bearbejdes på andre måder, som følger lovgivningen, f.eks. til levering af services, vurdering af brugbarheden af vores hjemmeside, markedsføring, databehandling eller teknisk support. Disse tredjeparter har indgået aftale med os om kun at anvende personoplysningerne til de aftalte formål.

De personoplysninger, der indsamles, kan desuden offentliggøres for tredjepart, hvis Østkraft bliver det pålagt af eksterne parter der anmoder herom i overensstemmelse med gældende lov, domstolsbeslutning eller domstolsproces her eller udenlands.

4. Ret til adgang, rettelser og indvendinger
Når vi bearbejder personoplysninger træffer vi altid foranstaltninger for at sørge for, at dine oplysninger forbliver korrekte og aktuelle for de formål, de blev indsamlet for. Bornholms El-Net vil i videst muligt omfang imødekomme anmodninger om at slette gamle data der ikke længere er relevante, og vil til en hver tid rette fejlagtige oplysninger på kundens anmodning.

Alle kunder har til en hver tid adgang til at se og rette udvalgte kundeoplysninger på selvbetjeningsportalen.
Alle kunder har til hver en tid mulighed for at fravælge modtagelse af markedsføringsmateriale fra Østkraft.
Hvis du ønsker at kontakte os om brugen af dine personoplysninger eller har noget at indvende mod bearbejdningen, indsamlingen eller opbevaringen af oplysningerne, skal du gøre dette via e-mail på oestkraft@oestkraft.dk. Når du kontakter os, bedes du anføre hvilke personoplysninger, du ønsker at rette, opdatere eller fjerne, samt oplyse adressen ændringen vedrører.

5. Sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger
For at kunne garantere sikkerheden og beskyttelsen af de personoplysninger, som indsamles online, anvendes udelukkende netværk, som beskyttes med firewalls og med adgangskode og kryptering. Ved behandlingen af dine personoplysninger etableres foranstaltninger for at beskytte oplysningerne mod tab, misbrug, utilsigtet adgang mv.

Kun betroede medarbejdere i koncernen, der har adgang til dine personlige oplysninger, og ifølge persondataloven har du ret til at få oplyst, hvilke oplysninger Bornholms El-Net har registreret om dig via hjemmesiden.

6. Cookies og internettags
Bornholms El-Net forbeholder sig retten til at indsamle og bearbejde oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside, f.eks. hvilke sider du besøger, hvilken hjemmeside du kom fra, og visse af de søgninger du foretager. Vi bruger oplysningerne til grundlag for at forbedre indholdet på vores hjemmeside samt til at udarbejde statistik om personer, der anvender vores hjemmeside til interne formål og til markedsførings- og udviklingsformål. I forbindelse hermed sker det, at vi installerer cookies for at registrere brugerens domænenavn, netværksudbyderen, dit operativsystem samt dato og tid for besøget. En cookie er en lille dataenhed, der sendes til din webbrowser og gemmes på harddisken på din computer. Cookies skader ikke computeren. Du kan indstille din webbrowser sådan, at du får en meddelelse, når der kommer en anmodning om at gemme en cookie på computeren. På denne måde kan du vælge, om du vil acceptere dette eller ej. Hvis du ikke ønsker, at vi installerer cookies, kan du vælge nej til cookies i den pop-up besked der fremkommer ved besøg på hjemmesiden. Vi vil dog oplyse dig om, at du måske ikke kan bruge alle funktioner i din webbrowser, hvis du vælger ikke at acceptere cookies.

Det forekommer, at vi bruger websignaler i form af internettags (kaldes også pixeltags, tomme GIF's mm.) og cookies på denne hjemmeside og kan udnytte tags/cookies via en partner i form af en tredjepart f.eks. en markedsføringsvirksomhed eller en webanalysevirksomhed, som befinder sig i udlandet og som vil opbevare indsamlede oplysninger der (herunder din IP-adresse). Disse tags/cookies placeres både i online-reklamer, der fører brugerne til denne hjemmeside, og på forskellige sider på selve hjemmesiden. Vi bruger denne teknik til at måle besøgernes respons på vores hjemmesider, og hvor effektive vores reklamekampagner er (herunder hvor mange gange en side åbnes, og hvilke oplysninger besøgerne benytter) samt til at vurdere, hvordan brugerne
udnytter denne hjemmeside. Tredjeparten eller webanalysevirksomheden kan indsamle data om besøgende på vores hjemmeside og på andre hjemmesider ved hjælp af disse internettags/cookies, udarbejde rapporter om aktiviteten på hjemmesiden for vores regning og udføre andre funktioner, som har at gøre med brugen af hjemmesiden og af internettet. Disse partnere kan formidle sådanne oplysninger til andre parter, hvis loven kræver det, eller hvis de på deres side samarbejder med andre parter til at bearbejde oplysninger for deres regning. Hvis du ønsker flere oplysninger om internettags og cookies i forbindelse med onlinereklame, eller hvis du ikke ønsker, at tredjeparter indsamler oplysninger, skal du gå til hjemmesiden Network Advertising Initiative https://www.networkadvertising.org/ for yderligere oplysninger.

8. Personoplysninger og børn
De fleste af de tjenester, der tilbydes via vores hjemmeside er beregnet til personer over 18 år.

Vi indsamler ikke bevidst, eller anvender eller offentliggør personoplysninger, der gælder mindreårige uden foregående tilladelse fra forældremyndighedsindehaveren (f.eks. forælder eller formynder). Vi giver forælderen 1) en meddelelse om hvilke specifikke typer af personoplysninger, der indsamles om den mindreårige, og 2) oplysninger om muligheden for at frasige sig fortsat indsamling, anvendelse eller opbevaring af sådanne oplysninger.
Vi overholder den lovgivning, der retter sig mod at beskytte børn.

9. Links til andre hjemmesider
Denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger gælder kun for vores hjemmeside og ikke hjemmesider, der ejes af tredjepart. Det kan forekomme, at vi leverer links til andre hjemmesider, som vi mener, kan være af interesse for vores besøgende. Det er vores målsætning, at disse hjemmesider skal holde en høj standard. På grund af internettets specielle karakter påtager vi os dog ikke noget ansvar for de standarder for beskyttelse af personoplysninger, som gælder for hjemmesider, vi linker til, og vi påtager os heller ikke noget ansvar for indholdet på andre hjemmesider end dette. Denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger er ikke beregnet på at gælde for hjemmesider, der linkes til, som ikke er Bornholms El- hjemmesider.

10. Kontakt os
Hvis du har spørgsmål om eller har klager i forbindelse med vores efterlevelse af denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger, kan du kontakte os via e-mail på beof@beof.dk