dinelregning.png

Hold øje med dit el-forbrug

Hvis du vil holde øje med dit el-forbrug, er det en god ide at aflæse el-måleren fast en gang om dagen eller ugen, helst på samme tidspunkt - og indføre tallene i et skema.

Beregning af årsforbrug

På baggrund af en måneds elforbrug kan du udregne (anslå), hvor stort årsforbruget bliver. Nedenstående tabel viser el-forbrugets gennemsnitlige variation over året. Vær opmærksom på, at fordeling er vejledende. 


Måned Ca. % af årsforbrug til husholdning Ca. % af årsforbrug til husholdning med elvarme
Januar 10 13
Februar 9 13
Marts 9 12
April 8 8
Maj 7 5
Juni 7 4
Juli 7 4
August 7 4
September 8 5
Oktober 9 8
November 9 11
December 10 13

Eksempel:

El-forbruget i en husholdning med elvarme er i marts aflæst til 2.052 kWh. Marts måned udgør ifølge tabellen 12 % af årsforbruget af el i en elopvarmet bolig. Årsforbruget regnes derfor således ud: 100/12 x 2.052 kWh = 17.100 kWh. 

Hvis du ønsker oplysninger om dit el-forbrug for sidste år kan du se det ved at logge på Mit Østkraft.